Med en trådløs internetforbindelse slipper man for kabler. Ligeledes kan man f.eks. tilslutte smartphones og tablets som ikke har en indgang til et internetkabel.
En trådløs forbindelse vil have stor betydning for kvaliteten af netværket/internettet.
Vær specielt opmærksom på:
- Distance mellem router og enhed
- Placer routeren så centralt som muligt. Nogle enheder benytter rotérbare antenner, så man kan pege antennen i den retning man ønsker den skal dække bedst.
- Støjforhold i området (mange trådløse netværk i nærheden)
- Mange trådløse netværk i samme område, vil svække signalet. Dette kan betyde man skal undersøge om man benytter den mindst benyttede trådløse kanal.
- Overbelastet bånd (2.4ghz eller 5ghz)
- Som skrevet ovenfor, kan et bestemt frekvensbånd være overbelastet. Hvis det ikke hjælper at finde en ledig kanal, kan man overveje at benytte 5Ghz frekvensbåndet i stedet for. Man skal dog være opmærksom på, at både router og enhed (computer, telefon, tablet) skal snakke samme ”sprog” (minimum 802.11n standarden).
- Beton, mursten, samt metal i vægge/loft
- Enhver forhindring, vil forværre signalet. Dog bliver signalet betydeligt svækket af ovenstående elementer.
Hvis routeren ikke dækker adressen tilstrækkeligt, kan man tilknytte et access-point, som kan forstås som en ”forlænger” til det trådløse.
Del